Hvad er Dho STX?

Dansk-historieopgaven (DHO) er den første af de tre store skriftlige opgaver i gymnasiet. Dansk-historieopgaven skal inddrage begge fag, og det er en opgave, hvor du ud fra fagenes metoder og teori skal arbejde med et centralt fagligt emne.

Hvad er en DHO?

DHO er en forkortelse for dansk-historieopgaven, som er en tværfaglig opgave i begge fag, dansk og historie. DHO er den første akademiske opgave, I skal skrive i gymnasiet. Opgaven er også en øvelse til SRO, som skrives i 2. g og SRP, som er den afsluttende opgave i 3.

Hvad er en opgave formulering?

DHO-opgaven skrives på baggrund af en opgaveformulering. Den er din ‘rutevejledning’ for opgaven. Derfor er det vigtigt, at du i hele dit arbejde med opgaven holder dig opgaveformuleringen for øje, så du ender med at få skrevet en opgave, der besvarer opgaven.

Hvad bidrager dansk med i DHO?

OPGAVENS INDHOLD: Hvad er en tværfaglig opgave: Der er ikke mange sider til hvert fag i dansk-/historieopgaven, og metoder (værktøjskasser) fra begge fag skal indgå i opgaven. I danskdelen skal tekstmaterialet analyseres med danskfagets metoder for analyse og fortolkning.

Hvad er forskellen på SRP og SRO?

I modsætning til SRO vælger du selv fagene, du vil skrive SRP i. I nogle særlige tilfælde kan SRP skrives i et fag, ligesom dansk og/eller historie også er mulige fag.

Hvornår skal man skrive SRP?

Studieretningsprojektet (SRP) er den sidste store opgave, du skal skrive i gymnasiet. Du skal bruge al den viden, du har fået gennem arbejdet med DHO, SRO og FF-forløbene. SRP’en skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag.

Hvornår skal man skrive DHO?

I slutningen af 1. g skal du skrive DHO, som står for Dansk/historieopgaven. Dansk og Historie samarbejder om et undervisningsforløb, som forbereder dig til at skrive opgaven. I forløbet vil du lære om fagenes måde at arbejde, fordybelse i et historisk emne, samt skriftlig og mundtlig formidling i fagene.

Hvordan starter man en DHO?

Hvordan starter man på sin DHO-OPGAVE

  1. At blive personlig – fx ‘Jeg synes emnet doping er særdeles spændende, da jeg selv har mødt nogen, der har taget steroider…’
  2. At gå i detaljer.
  3. at teksten bliver for lang.
  4. at bruge vendinger som ‘Jeg vil prøve at…’ Det giver indtryk af usikkerhed.

Hvad indeholder en problemformulering?

En god problemformulering skal indeholde det eller de spørgsmål, som du ønsker at besvare i projektet. Det er problemformuleringen, der angiver, hvad der skal undersøges og hvordan. Hvis du har svært ved at komme i gang, kan du også spørge dig selv om, hvad det er, du gerne vil konkludere.

Hvad er en problemstilling eksempel?

Fx kunne en problemstilling lyde: ”Hvorfor handler digte i 1930’erne pludselig om arbejderes forhold?” eller ”Hvorfor er 1980’ernes digtere så interesserede i storbyen, når de samtidigt er kritiske overfor det moderne samfund?” Faktisk kan problemstillinger ofte formuleres som sådan et paradoks eller en modsætning.

Hvordan skrives en DHO?

Disse fem afsnit skal altid med

  1. Indledning. Præsentation af emnet, teksterne og problemformuleringen.
  2. Redegørende afsnit. Fx redegørelse for en periode, den historiske baggrund eller for nogle teksters indhold.
  3. Analyserende afsnit.
  4. Diskussion: Sammenkædende afsnit.
  5. Konklusion.

Hvor vigtig er DHO?

DHO er først og fremmest en virkelig god mulighed for at prøve kræfter med at skrive en stor opgave inden SRO og SRP. Det er derfor vigtigt at gøre sig umage med opgaven, fordi de erfaringer, du får gennem DHO’en, kan du bruge videre i din tid i gymnasiet.